Skoleportal
Her kan du finde oplysninger og inspiration til din skoleopgave om detektiver.
Detektivernes arbejdsredskaber
En detektiv er som udgangspunkt et helt almindeligt menneske der ikke har særlige beføjelser. Detektiven skal arbejde indenfor lovgivningen og hvis en detektiv får en opgave fra en kunde som kun kan løses ved, at loven brydes skal detektiven afslå, at tage opgaven eller foreslå, at der skaffes færre eller andre oplysninger, så opgaven kan løses lovligt. Som udgangspunkt er alle de informationer en detektiv kan fremskaffe allerede offentlig tilgængelige. Men hvorfor hyrer nogle mennesker så en detektiv? Det kan være fordi kunden ikke selv ved hvordan oplysningerne skal tilvejebringes eller ikke har tid/lyst til selv, at løse opgaven. Det kan også være, at kunden simpelthen er uegnet eller inhabil til selv, at løse opgaven fordi hun/han så vil blive genkendt.
Hvis en virksomhed skal have opklaret hvem der tager penge af kassen vil chefen være uegnet til, at foretage prøvekøb fordi kollegaen ikke vil stjæle når chefen er i nærheden. Hvis en kvinde tror, at hendes mand er utro er hun uegnet til, at være den som skal skygge manden da hun vil blive genkendt, så vil det være bedre, at lade en detektiv i helt alm. tøj gøre arbejdet.
Som jeg skrev før; detektiven skal arbejde indenfor lovgivningen. I 2006 blev en politibetjent afsløret i, at videregive hemmelige oplysninger fra kriminalregistret til en privatdetektiv. Det er ikke lovligt fordi oplysningerne er hemmelige og omfattet af persondataloven og ikke er offentlig tilgængelige.
Detektiver holder deres arbejdsmetoder hemmelige. De lever nemlig af, at finde oplysninger eller afsløre sandheden. Hvis en medarbejder stjæler af kassen så vil detektiven typisk opsætte et par skjulte kameraer og overvåge medarbejderen samt foretage prøvekøb. Det kan foregå ved, at detektiven køber en vare og afleverer lige penge og skynder sig ud af forretningen. Bagefter kontrolleres på kassebonen og overvågningen, at pengene er slået ind og lagt i kassen. Eller detektiven holder øje med hvem og hvordan ekspedienten ekspederer. Hvis ekspedienten pludselig snakker privat og virker mere intim er det muligvis en ven eller kæreste der bliver ekspederet, her kontrollerer detektiven om personen betaler for de varer der bliver ført ud af forretningen, i fagsprog kaldes dette for "venindesalg" og er normalt en stor svindkilde. Hvis detektiven skal afsløre en utro ægtemand - vil detektiven skygge personens færden og tage billeder, hvis manden er sammen med eller kysser en anden kvinde. Det er meget vigtigt, at
detektiverne sætter sig ind i lovgivningen for de områder de arbejder med, så straffeloven ikke overtrædes. F.eks. hvornår det er tilladt, at foretage skjul overvågning, hvordan må man skygge en person uden, at det er krænkende osv. Detektiven må f.eks. kun filme medarbejdere hvis medarbejderen allerede er informeret om, at arbejdspladsen er overvåget. Det sker typisk ved ansættelsen og står i medarbejderens kontrakt.
Hvis detektiven skygger en mand er det ikke tilladt, at registrere hele hans færden i nøje detaljer.
Hvordan bliver man detektiv
I nogle lande findes der skoler for privatdetektiver hvor man kan blive uddannet detektiv. I andre lande kræver det en autorisation eller licens, at arbejde som detektiv. I Danmark findes der hverken skoler eller autorisationer for detektiver. Der findes der i mod en autorisation hvis man skal arbejde som vagt. Autorisationen udstedes af Rigspolitiet og man skal have taget et vagtkursus på Teknisk Skole i København eller Århus for, at kunne få autorisationen eller i det hele taget for, at få arbejde som vagt.
Nogle detektivopgaver må kun løses af vagter. Derfor er der en del detektiver der uddanner sig som vagt og en hel del detektivbureauer der har autorisation til, at drive vagtvirksomhed. En butiksdetektiv der går rundt i et supermarked og fanger butikstyve skal f.eks. være uddannet vagt.
Mange detektiver tager også nogle kurser indenfor jura og lovgivning eller tager en advokat ind over en sag så man sikrer sig, at man overholder loven.
Hvad koster det at hyre en detektiv
En timeløn på 600-700 kr. for en erfaren detektiv er det mest normale. Mindre sager koster omkring 4.000-7.000 kr. at få løst. Andre opgaver, f.eks. længere tids overvågning af en person, kan koste 100.000 kr. før opgaven er løst, hvis den varer flere måneder.
Hvilke mennesker kan detektiver hjælpe
Detektiverne hjælper både privatpersoner og virksomheder. Nogle detektivbureauer tager kun erhvervssager, da der er flest penge i disse sager og større chance for at få en kunde som kommer igen og igen.
Men ellers kan detektiver hjælpe med, at finde forsvundne personer, kidnappede børn, opklare utro i ægteskab, undersøge baggrunden og korrektheden af cv på nye medarbejdere f.eks. til lederstillinger, finde personer der skylder penge og har hemmelig adresse, opspore tyvekoster, opklare industrispionage og assistere advokater og forsikringsselskaber.
De fleste detektiver har meget travlt i november og december måned pga. julen. Mange er utro eller bekymret for utroskab i disse måneder - og for erhvervslivet gælder det at det er højsæson for butikstyverier.
Hvor mange detektiver findes der
I Danmark findes der ca. 10-20 detektivbureauer. Og der findes ca. 400 vagtvirksomheder halvdelen af dem løser også detektivopgaver.
Det kræver ikke autorisation, at have et detektivbureau. Til gengæld kræver det autorisation, at have et vagtfirma. Se autorisationslisten her. Mange af vagtfirmaerne på listen laver opgaver som f.eks. butiksdetektiv, overvågning af medarbejdere der stjæler osv.
Der har eksisteret detektiver i ca. 200 år. Men der har eksisteret Politi i mere end 2000 år. I gamle dage var politiet ikke særlig dygtige til, at efterforske. Hvis de fandt en person de troede var forbryderen så kastede de ham straks i fængsel eller huggede hovedet af ham. I Danmark er detektiverne indenfor politiet "kriminalbetjente" og så er der selvfølgelig de private detektiver som oftest opklarer de ting som politiet ikke kan tage sig af, før der er indsamlet noget konkret, som kan anmeldes til politiet.
Hvad betyder ordet ”detektiv”
Detektiv stammer fra det latinske ord detegere der betyder, at "blotte". (etymologisk, at bringe for dagen).
Detektere betyder afdække, opdage, påvise, demoluere og ensrette ved hjælp af detektor. Og på engelsk detect, F.eks.: to detect a crime eller fransk détecter.
Allan Pinkterton - den første detektiv i USA
Allan Pinkterton (som levede fra 1819-1884), startede i 1950'erne USA's første detektivbureau "Pinkerton National Detective Agency", inden USA overhovedet havde sin egen efterretningstjeneste.
Detektivbureauet, som ofte samarbejdede med lokalt politi, beskyttede i begyndelsen fortrinsvis jernbanerne mod togrøverier, senere blev det forløberen for den amerikanske efterretningstjeneste "Secret Service".
Under "Den amerikanske borgerkrig" (1861–1865), blev Allan Pinkterton for alvor kendt. Han udviklede forskellige efterforskningsteknikker, der stadig bruges i dag. Bl.a. "shadowing" (skygning af mistænkte) og "undercover work" (arbejde under dække). Han reddede præsident Abraham Lincoln fra at blive myrdet, ved at informere ham om et planlagt attentat der skulle finde sted.
Pinkerton National Detective Agency blev i 2003 opkøbt af Securitas og eksisterer i dag stadig under navnet "Pinkerton".
I slutningen af juni 1884 gled Allan Pinkterton på et fortov i Chicago, under faldet bed han sig i tungen som efterfølgende blev inficeret. Han opsøgte ikke lægehjælp og dette førte til hans død et par uger senere. Op til hans død arbejdede han på en central database hvor han registrerede kriminelle. Databasen administreres i dag af FBI.
Her nedenfor ses Pinkerton National Detective Agency's logo. Under øjet står mottoet "We never sleep":
Detektiver fra fiktionens verden
Den mest kendte er jo nok den fiktive mesterdetektiv Sherlock Holmes, skabt af den engelske forfatter Arthur Conan Doyle. (født 1859, død 1930). Sherlock Holmes var den første store kriminalromansdetektiv. Han ”boede” i historierne på adressen Baker Street 221 B, som er en fiktiv adresse der ikke eksisterer i virkeligheden.
Sherlock Holmes er hovedperson i mere end 60 historier, hvoraf fire er romaner. Holmes synes, at være født i begyndelsen af 1854. Han begyndte som privatdetektiv i 1878 og trak sig tilbage i 1903. Hans partnerskab med vennen dr. Watson begyndte i 1881.
Du må meget gerne sende din skoleopgave til os
Du kan sende den til privatdetektiverne@ofir.dk vi vil med glæde læse din flotte rapport. Måske har du også nogle gode ideer eller oplysninger som kan gøre denne side bedre, så er du velkommen til, at sende dem til os på den samme e-mail. Du er da også velkommen til, at ringe til os. Find vores telefonnummer under "kontakt os".
Links
Læs Justitsministeriets rapport for det private sikkerhedsmarked her, der er også en sektion om detektiverne i Danmark.
©Copyright Som udgangspunkt er alt tekst og billeder copyrightbeskyttet og tilhører Netdetektiverne. Materialet på denne side må anvendes til skoleopgaver og af journalister. Hvis informationerne bruges af journalister i artikler, bøger, på tryk o.lign. skal kilden www.netdetektiverne.dk angives - ellers må teksten under ingen omstændigheder anvendes i andre sammenhæng eller under nogen form kopieres, uden der først er rettet henvendelse til Netdetektiverne. Ret henvendelse ved at klikke på "kontakt os" i menuen.