|
Kære Jette
Puha, det var meget sværere for mig at acceptere end jeg havde regnet med. Og jeg har egentlig slet ikke accepteret det rigtigt endnu, for på en eller anden måde har jeg altid troet og haft et enormt stort behov for at møde min mor, og det behov blev jo bare større da jeg selv fik børn. Men lige nu går jeg igennem en sorgproces, for det gør rigtigt ondt at tænke på, at jeg aldrig kommer til at møde hende og at hun døde uden at vide at jeg er glad for at hun gjorde som hun gjorde. Det er meget mærkeligt og jeg har virkelig grædt i stride strømme. Men jeg er meget glad for alt din hjælp, det er jo helt fantastisk at det er lykkedes dig at finde hende og resten af min familie ud fra de få oplysninger du havde. Midt i min sorg, er jeg dog rigtig glad for at finde ud af, at jeg har 2 halvbrødre og der dukker mange spørgsmål op i mit hoved. Jeg vil helt sikkert tage kontakt til resten af min biologiske familie. Jeg synes det er enormt spændende og jeg er sikker på at de vil kunne fortælle mig meget om min mor. Mest af alt håber jeg på at de har nogle billeder af hende. Men, Jette endnu en gang, selvom det er en rigtig trist slutning, udover 2 halv brødre :-)) så er jeg dig evigt taknemmelig og jeg kan ikke sige tak nok gange. Og hele det her forløb har også fået mig til at indse, at man virkelig skal gøre det man vil før det er for sent. |