Heidi fandt sine søskende efter 40 år
AF ANNE DOMINO

Heidi Johansen fra Frederiks blev bortadopteret som barn og ventede 40 år på at blive genforenet med sine biologiske søskende

FREDERIKS: I 1960 kom en lille pige til verden i Tyskland. Pigen, der fik navnet Heidi Steinke, landede i et kaotisk hjem med lidt for meget alkohol, så da hun var bare ti måneder gammel, blev hun anbragt på et børnehjem.

På samme tid gik et barnløst ægtepar rundt i Viborg og ønskede sig et barn. Og ved skæbnens mellemkomst blev børnehjemsbarnet og det barnløse par forenet på tværs af landegrænser i april 1962.

Heidi Steinke voksede op i et harmonisk, dansk hjem, blev uddannet sygehjælper, blev gift og fik børn. Og hun manglede aldrig noget, før hendes teenagedatter en dag kom hjem med besked om at lave en skoleopgave om familie.

- Mine adoptivforældre har aldrig lagt skjul på, at jeg var adopteret, og at jeg muligvis havde nogle søskende, der ligesom jeg var blevet bortadopteret. Det var også mine adoptivforældre, der insisterede på, at jeg skulle beholde mit tyske efternavn, Steinke. Men jeg har aldrig haft behov for at lede efter min biologiske familie. Ikke før min datter i forbindelse med skoleopgaven kom og sagde: "Tag dig dog sammen og find ud af det", fortæller Heidi Steinke, der også har fået efternavnet Johansen.

Jagten

Jagten på familien Steinke blev indledt med en henvendelse til redaktionen bag tv-udsendelsen "Sporløs".

Heidi Johansen havde brug for hjælp, fordi hun stort set kun havde efternavnet Steinke at gå efter, men Steinke er et meget almindeligt efternavn i Tyskland. Desuden var hun ikke sikker på, om hendes eventuelle søskende overhovedet brugte deres biologiske forældres efternavn.

"Sporløs" havde imidlertid ikke mulighed for at hjælpe, så Heidi Steinke Johansens jagt på hjælp fortsatte på internettet.

Og ved et enkelt opslag kom Heidi Steinke Johansen på sporet af den frivillige organisation, privatdetektiverne.dk, der ganske gratis leder efter forsvundne danskere.

- Og ni dage efter, at jeg havde henvendt mig til dem, havde de fundet min søster, Susanne, i Tyskland, fortæller Heidi Steinke Johansen.

Søsteren ledte Heidi Steinke Johansen videre til deres to fælles brødre, Harry og Carsten, og Heidi Steinke Johansen besluttede at skrive til dem begge.

- Jeg gjorde meget ud af at forklare dem, at hvis de ikke ønskede kontakt med mig, så skulle de sige fra. Men jeg håbede selvfølgelig, at de ville i kontakt med mig.

Genforeningen

Heidi Steinke Johansens bror, Harry, var med på ideen med det samme og et par måneder senere rullede han sammen med sin kone ind på gårdspladsen på Benslehøjgaard mellem Frederiks og Grønhøj, hvor Heidi Steinke Johansen bor med sin familie.

- Jeg var meget spændt, og det må Harry også have været. Han blev i hvert fald siddende i bilen i lang tid uden at kunne slippe rattet, fortæller Heidi Steinke Johansen.

Men da spændingen var udløst, fandt Harry og Heidi ud af, at de havde en masse at snakke med hinanden om.

- Første gang, vi mødtes, handlede det meget om, hvordan har du haft det, hvordan ser du ud, hvordan er dit liv i dag og den slags spørgsmål. Og vi fandt ud af, at vi har mange fælles interesser. Jeg havde troet, at det ville være meget mærkeligt og ligesom at sidde over for en fremmed mand, men sådan var det ikke. Det var, som om vi bare fortsatte en samtale, som aldrig var blevet sluttet af, fortæller Heidi Steinke Johansen, der i dag dagligt sender små e-mails om stort og småt til sin bror i Tyskland.

Heidi Steinke Johansen har også kontakt til sin anden bror, Carsten, mens kontakten til søsteren Susanne er ebbet ud.

- Carsten skulle lige tygge lidt på det, før han var klar til at møde mig, men nu har han det godt med det, fortæller Heidi Steinke Johansen.

Himmelsk

Heidi Steinke Johansen mødes nu med sine to biologiske brødre mindst en gang om året, og selv om søskendeflokken har været adskilt i mange år, så har dens medlemmer fået et nært forhold til hinanden.

- Jeg føler, at jeg er blevet et helt menneske, efter at jeg har fundet mine brødre. Det giver mig ro og fred at vide, at jeg har et bagland. Jeg ved, at de vil være der for mig, uanset hvad der sker. Og så har det været vigtigt for mig at få at vide, at de har haft det lige så godt hos deres adoptivforældre, som jeg har. Det er himmelsk!
Heidi Steinke Johansens biologiske forældre er begge døde nu. Heidi nåede at møde sin far, inden han døde, mens hun aldrig opnåede kontakt til sin mor. Moderen ønskede ikke kontakt til sin biologiske datter.

- Jeg har aldrig båret nag over det. Faktisk tager jeg hatten af for min mors beslutning om at bortadoptere sine børn, når hun ikke selv kunne magte dem. Det må have været svært for hende.

Netdetektiverne hed Privatdetektiverne i årene 2001-2007, derfor er vi i artiklen omtalt som Privatdetektiverne.

Tilbage