Billed Bladet, 7. september 2006, nr. 36, side 38-39.

Fandt sin lille søn efter 54 år
Efter mange års adskillelse fandt Villy fra Vancouver sin søn i Slagelse.

Henning Hjort kalder det for "de våde øjnes øjeblik".
Det øjeblik han så sin far for første gang i 54 år. I en færgeterminal på Vancouver Island på Canadas vestkyst, hvor hans far stod og ventede på ham med en plakatstor forstørrelse af et sort-hvidt foto af Henning som treårig i stribet striktrøje.
Det foto havde hans far haft i sin tegnebog i 54 år.
-Ja hvad siger man i sådan en situation? Jeg sagde "Dad, it's been a long time", fortæller Henning Hjort.
Den følelsesfyldte og tårevåde genforening af Henning Hjort fra Danmark og Villy Hjort fra Canada var resultatet af en årelang søgen. Villy Hjort udvandrede til Canada, da han var 21 - i dag er han 75. Han lod sin treårige søn og sin fraskilte kone bag sig og startede et nyt liv i Canada. Bortset fra et kort møde, da Henning var fem år, og hans far var hjemme på ferie, havde de ikke set hinanden siden.

- Min mor havde giftet sig med en ny mand, og min far fik den opfattelse, at jeg ville blive adopteret af min stedfar og få efternavnet Petersen. Da far begyndte at lede efter mig mange år senere, søgte han efter Henning Petersen - men jeg har altid heddet Hjort.
Så skete det, som førte til genforeningen mellem far og søn. En af Villys venner i Canada købte en bærbar computer og forærede sin gamle PC til Villy.
- Far kom på internet, og så begyndte han for alvor at lede efter mig. Han kom i kontakt med en gruppe danskere, der kalder sig "Privatdetektiverne". Det er nogle mennesker, som hjælper folk med at finde gamle venner, skolekammerater og den slags. Og de fandt mig sørme!

Fik tre nye søskende

- Den 25. juli sidste år (2005) ringede en kvinde fra "Privatdetektiverne" til mig. Hun spurgte og spurgte, og jeg blev hurtigt klar over, at hun vidste hvem og hvor min far var. "Vil du have kontakt?" - Jeg svarede med det samme "Det har jeg ønsket hele mit liv". Da stod verden stille.

- Det er ikke fordi jeg har manglet en faderfigur, jeg havde jo min stedfar. Alligevel var der et savn efter at møde min rigtige far.
Henning sendte en e-mail til sin far, og otte dage senere rejste han og hans kone, Karen, til Vancouver.
Mens de sad på færgen til Vancouver Island, lød det pludselig i højtalerne "Canada byder velkommen til Karen og Henning Hjort fra Danmark!" Og da de automatiske døre til ankomsthallen gik op, så Henning det kæmpestore foto af den lille, lyshårede dreng i stribet trøje - ham selv.
- Vi var der fem dage. Efter fem minutter snakkede vi sammen, som om vi havde kendt hinanden hele livet. Og jeg mødte min fars kone. Dee, og mine tre halvsøstre, Ann, Sue og Chris, og deres familier.

- Min far er pensionist nu. Han har boet på østkysten af Canada og arbejdet i minerne, haft dyrehandel og en farm med 40.000 kalkuner, inden han flyttede til Vancouver. Han forpagtede fire fast food-restauranter lidt i stil med "KFC" - bare bedre, som han siger. Dem drev han i 22 år. For nogle år siden holdt han op med at arbejde: han er fyldt 75 år, men er heldigvis frisk og rask. Jeg havde gået og frygtet, at hvis jeg nogensinde mødte min far, var han måske blevet en gammel, senil mand. Det er han absolut ikke.

-Jeg forsøgte selv at finde ham, men da jeg så en "Sporløs" fra Canada, gik det op for mig, hvor svært det er at finde folk, fordi de ikke har folkeregister eller noget. Så gav jeg faktisk op.

Gengivet med tilladelse af: Bent Sennenwaldt (130906).
Netdetektiverne hed Privatdetektiverne i årene 2001-2007, derfor er vi i artiklen omtalt som Privatdetektiverne.

Tilbage